Det sker i hjernen ved eksamensangst
For nogle starter det med nervøsitet, andre mærker hjertet banker, nogle løber på toilettet og nogle igen får kvalme og kaster op.
Venstre hjernehalvdel på neo cortex signalerer: “Shit der er noget galt”.
Det får den højre hjernehalvdel til at sige: “Det her kan jeg godt forestille mig kan gå galt og det føles skræmmende.”
Reptilhjernen hører det hele og råber pludseligt: “SKRÆMMENDE”, og reagerer med det samme. Nu er der Alarm!
Amgydala som er hjernens frygtcenter får nu denne besked og videresender alarmen til det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem sætter nu gang i adrenalin-pumperne via det sympatiske nervesystem, og hjertet registrerer lige så hurtigt adrenalinen, så det nu slår hårdere og hurtigere.
Neo cortex’s venstre hjernehalvdel bliver bevidst om at hjertet nu slår hurtigere, hvilket får den til at analysere og tænke:”HVAD er nu det? Hvad sker der dog? F….. eksamensangst ….”
Nu går alt i sort.
Nu siger højre hjernehalvdel: “Jeg kan tydelig mærke og forestille mig at det er helt galt nu, og det føles meget virkeligt med de symptomer der er i min krop.
Nu opstår der et tankemylder med sætninger som: “Jeg er ikke god nok. Jeg kan ingenting huske. Jeg kan ikke” Osv.
Det limbiske system som er vores følelsehjerne, mærker nu følelserne som kommer ud fra tanker som: “Hvad vil der ske når jeg kommer ind? Hvad mon de tænker om mig? Jeg har garanteret ikke læst nok! De har sikkert ret i at jeg ikke har forstået det jeg skal. Osv
Det får igen vores reptil hjerne til at råbe til amygdala som vores frygtcenter:”ALARM!!!”
Nu starter det hele:
Amygdala sender besked til det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem sætter igen gang i adrenalinen i kroppen, så adrenalin mængden øges yderligere.
Nu banker hjertet endnu hurtigere, pulsen stiger og tankemylderet intensiveres.
Nu er der uro i hele kroppen og venstre hjernehalvdel lukker ned.
Men højre hjernehalvdel fortsætter derudaf med fuld kraft og reptilhjernen overtager nu kontrollen fuldstændig.
Nu er panik knappen trykket helt ned i Amygdala og det sympatiske nervesystem kører nu på højtryk, med den konskekvens at der er endnu mere nervøsitet og hjertebanken.
Kroppen oplever endnu mere uro som skaber tankemylder, som giver mere kvalme, som igen skaber mere adrenalin som giver dig endnu hurtigere puls.
Vejtrækningen bliver overfladisk så du måske føler dig svimmel. Det sortner måske for øjnene.
Du er handlingslammet og alt sund fornuft er forsvundet.
Related Posts
Sådan kan du holde styr på din eksamensangst
Før din eksamen i dagene op til Perioden op til din eksamen kan føles...
Det sker i hjernen ved eksamensangst
For nogle starter det med nervøsitet, andre mærker hjertet banker, nogle...
Erfaring med individuel terapi
Jeg tænker, at jeg tænker Jeg ligger i min seng og bliver opmærksom på, at...