Erfaring med individuel terapi

Jeg tænker, at jeg tænker

Jeg ligger i min seng og bliver opmærksom på, at jeg kan høre mit hjerte banke. Det giver et fysisk ubehag i min krop og jeg forsøger at lede min opmærksomhed et andet sted hen. Jeg vender og drejer mig i min seng, der går timer, før jeg falder i søvn. Når jeg så endelig falder i søvn, og har sovet nogle timer, vågner jeg op badet i sved. Jeg fryser og tager min T-shirt af, som er gennemblødt, vender min dyne og forsøger på ny at falde i søvn igen. Det er en kamp, for nu begynder tankemylderet, og jeg skal op om fire timer og til eksamen.

Den onde spiral

Det begynder i virkeligheden flere uger før, jeg skal til eksamen. Angsten. En ond cirkel som jeg bliver fanget i hver evig eneste gang, jeg skal præstere på mit studie. Angsten er kompleks, for den står sjældent alene. Det gør den i hvert fald ikke i mit tilfælde. Jeg er rædselsslagen for at blive smidt ud af mit studie, fordi jeg så længe jeg husker tilbage, har kæmpet med at komme igennem faglitteratur. Jeg syntes, det er svært at forstå, og når man har svært ved at forstå det, man læser, hvordan skal man så formidle stoffet til eksamen?

Jeg føler mig dum, sådan helt generelt. Men især når jeg skal op til eksamen, bliver følelsen og troen på, at jeg er dum, forstærket. Jeg kigger på mine medstuderende, som jeg ved, er klogere end mig, og forstår ikke hvorfor, jeg er den eneste, der skal have så svært ved at forstå og bestå. Når jeg så har overbevist mig selv om, at jeg er verdens dummeste, begynder jeg også at føle, at jeg ikke er god nok. Dernæst kan jeg ikke holde ud at kigge mig selv ind i spejlet, for det, jeg ser, er en doven og uduelig udgave af mig selv. Efterfølgende mister jeg min energi. Jeg kan næsten mærke hvordan, jeg bliver berøvet, og energien i hast forsvinder ud af min krop, fordi jeg bruger den forkert. Som følge af det forsvinder motivationen naturligvis også. Til sidst står jeg tilbage og har spændt ben for mig selv, og kan hverken finde overskuddet eller tage mig sammen til at læse op. Udfaldet heraf er, at jeg som regel dumper, eller kun lige kommer på den gode side af 02.

Igennem hele livet har jeg kæmpet imod denne (onde) spiral, når jeg skulle op til en eksamen, og ikke nok med det, skal jeg gøre det mere besværligt for mig selv, fordi jeg samtidig også har tårnhøje forventninger til mig selv. Kunne jeg, byggede jeg Rom på èn dag, og skal jeg til eksamen, forventer jeg 10 – og 12-tals præstationer af mig selv. Det er med sikkerhed urealistisk, men det er bestemt heller ikke en sund balancegang mellem ydeevne og de forventninger, jeg stiller op. Med andre ord trigger angsten et dårligt selvværd, selvforskyldte nederlag og et konstant 24 timers pres på mine skuldre. Tilbage står jeg overfor spørgsmålet om, hvordan man egentlig slipper fri af angsten og bryder med de mønstre, der opstår heraf, når jeg skal til eksamen?

Tid til hjælp

Jeg studerer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Flere steder på skolen, er der opslagstavler, der reklamerer for kommende arrangementer, gratis tilbud, ledige studiejobs og alverdens andre ting. Står man og venter på en bus, fordi det regner, kan man orientere sig i et væld af ruskomsnusk, som jeg gjorde en tirsdag eftermiddag tilbage i efteråret. På det givne tidspunkt var jeg ikke klar over, at jeg snart ville få hjælp til at håndtere min eksamensangst og bryde ud af dårlige vaner. Med mig hjem tog jeg nemlig en flyer fra eXaNem, som blandt andet ved hjælp af hypnose og samtaleterapi, kunne tilbyde at afhjælpe eksamensangst. Jeg ved ikke, hvad der præcis fik mig til at søge hjælp i første omgang, for det gør jeg ellers næsten aldrig. Jeg har formentlig tænkt, at jeg ikke havde noget at miste. Og det havde jeg ikke, for som min situation var, set i bakspejlet, så det meget sort ud. Jeg kunne også godt se, at min fremtid heller ikke så særlig lys ud, hvis ikke jeg forsøgte at ændre på nogle ting, så jeg skrev til eXaNem og bestilte tid til en individuel session.

En sten er en sten

Og alligevel så meget mere. Men måske i virkeligheden blot en genstand, der i hvert fald har lært, mig at stoppe op og trække vejret. Da jeg havde min første ud af 2 sessioner hos eXaNem, fik jeg en sten, som jeg skulle have på mig fra morgen til aften. Jeg nåede at tænke, at jeg skulle væk i en fart, men slog tanken til jorden. Jeg havde lovet mig selv at være åben. Lars Nørgaard, en af de tre terapeuter hos eXaNem, forklarede mig, hvad tanken bag stenen var, og hvordan den skulle have en hjælpende funktion i min hverdag. Og hvor tosset det end må lyde, har jeg haft en sten i lommen siden. Og det virker, for når jeg flere gange i løbet af dagen bliver opmærksom på stenen i lommen, tvinger det mig ud af hverdagens hamsterhjul. Det hjælper mig også med at huske på de redskaber, jeg blev givet, for at lette min dag. For på trods af, at eXaNem tager afsæt i eksamensangst, er det, man tager med sig derfra, noget man kan bruge til meget, meget mere.

Jeg er den bedste til at være mig

Da jeg først fik åbnet for pandoras æske, sad jeg til terapi hos Lars, og han blev ved med at forklare mig, at jeg var den bedste til at være mig, og det kunne ingen tage fra mig. Egentlig var jeg ved at kaste op, hver gang ordene strømmede ind i mine øregange. Jeg har siden fundet ud af, ikke bare hvad der var sandt, men hvad det var, som gav mig lyst til at kaste op. Jeg har aldrig været særlig god til at tænke positivt om mig selv, og når ”jeg er den bedste til at være mig” blev jeg tvunget til at forholde mig positivt til mig selv. Jeg blev tvunget, om jeg ville eller ej, til at tænke positivt. Selvom det stadig i dag er noget, jeg kæmper med, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det måske var det vigtigste, jeg lærte hos eXaNem. For det betyder så meget, hvordan man tænker om sig selv, og hvilke signaler man sender ud i sin krop. Det jeg blandt andet lærte, når jeg tænkte negativt og slog mig selv i hovedet, hvilket jeg stadig gør i for høj grad, var, at jeg i stedet skulle fortælle mig selv, at jeg tænker, at jeg tænker, jeg eksempelvis er dum, men at det bare er noget jeg tænker, at jeg er. Det har afgørende for, om de signaler, du sender fra hjerne og ud i kroppen, er alarmerende eller ej. Og det har gjort en verden til forskel. Både på det personlige plan, men bestemt også i øje med at klare mig igennem eksamenerne uden at ende i en ond spiral. For siden jeg hentede hjælp hos eXaNem, har jeg formået ikke at køre mig selv helt ned, og jeg oplevet, at jeg har været både mere afslappet omkring mine eksaminer, men også langt mere positiv.

Jeg var til eksamen for lidt over en uge siden. Det var den første eksamen efter mit terapiforløb hos eXaNem. Jeg ved endnu ikke, hvordan det er gået, men det betyder i virkeligheden ikke så meget, for jeg sov hele natten op til eksamen uden hjertebanken og svedeture. Til eksamen oplevede jeg tilmed en ro og et gåpåmod, som jeg ikke har oplevet før. Om det er terapiens skyld eller min egen oprigtige lyst til at ændre på nogle ting i tilværelsen, ved jeg ikke. Måske er der tale om en kombination af de to. Men hvad betyder det overhovedet, hvis jeg er blevet gladere, og føler, jeg evner at holde min angst i kontrol på en helt ny måde, der i stedet for at spænde ben, hjælper mig.