Sådan kan du holde styr på din eksamensangst
Før din eksamen i dagene op til
Perioden op til din eksamen kan føles ulidelig.
Mange unge mennesker kan have en tendens til at flytte sit fokus ved at bruge meget tid på venner, tage i byen eller lave andre overspringshandlinger, fordi det gør tiden op til en eksamen lidt mere udholdelig.
Desværre har det tit den modsatte effekt, fordi det ikke er det som du har brug for.
Det er vigtigt at der er struktur i dagene op til en eksamen, og hvis du læser meget intenst fordi du vil gøre det så godt som muligt, så skal du også sørge for at holde nogle pauser.
Du skal sørge for at få vand nok, fordi vand er en af de vigtigste kilder til fysisk og psykisk trivsel. Glemmer du at få vand nok, så kan det give hovedpine, som ødelægger din koncentration, samtidigt med at du hurtigt kan føle dig mere træt og ugidelig.
Det samme gælder for din søvn. For hvis du sørger for at få en god nats søvn hver nat, så giver du også dit hoved mulighed for at sætte tingene på plads, på den måde som du har brug for når du skal bruge din viden.
Dit hoved har ikke tid til at sætte tingene rigtigt på plads hvis du holder dig vågen, fordi du bruger for mange ressourcer på andre ting.
Husk også at det er godt at være åben og ærlig. Så sæt ord på din nervøsitet og betragt den nøgternt som en helt naturlig ting.
For det skal du aldrig være i tvivl om: Det er helt naturligt at være nervøs!
Vejrtrækningen
Det lyder måske banalt, men pas på med ikke at undervurdere den stærke effekt der er i, at kontrollere din vejrtrækning.
For når hjertet pumper, tankerne har frit løb og angsten har godt fat, så er en håndfuldt luft rigtig virksomt.
Tag en dyb vejrtrækning ind igennem din næse, samtidigt med at du tæller til 4, med et sekund mellem hver tal.
Stop så, og hold nu vejret imens du igen tæller til 4 på samme måde.
Nu skal du puste langsomt ud, og denne gang skal du tælle til 8 i samme tempo.
Gentag denne øvelse 5 gange, og mærk nu at du har fået lidt mere styr på din hjertebanken.
Denne øvelse skal du bruge, både når du mærker angst op til eksamen og også når du er til en eksamen.
Krop og holdning
Når du er til en eksamen skal du passe på med at krydse dine arme og have en lukket kropstilling.
Det er vigtigt at din stilling og krops holdning er åben, og det gør du ved at sænke dine skuldre, løfte din hage lidt og have dine arme ned langs siden eller lidt foran dig. Hvis du ikke skal vise noget med dine hænder, så kan du lade dem støtte på din hofte så du udstråler selvsikkerhed.
Sørg også for at du ikke står med samlede ben, men at dine fødder er adskilt så du står godt og stabilt. Du kan bruge dine skuldre som pejler, så dine fødder flugter med skuldre og arme.
Hvis du samtidigt skyder dit bryst lidt frem så du får en rank holdning, så kan det også hjælpe i situationen.
Der sker nemlig det at din holdning sender et signal til din hjerne om at du er i kontrol, og derfor vil din hjerne følge med så du også kan mærke det på en positiv måde.
Tale og sprog
Det er næsten det værste når man har eksamens angst, at skulle tale under eksamen. For nogle føles det også som om at ordene ikke kommer rigtigt ud af munden.
Derfor: Indtag din afslappede og åbne krop stilling fokuser og fokuser nu på at tale langsomt
Husk at du kun skal fokusere på det du vil sige og det som du har på hjerte, frem for at tænke over hvad andre tænker om dig.
Det kan også hjælpe at du er ærlig i situationen, og bare fortæller åbent at du er meget nervøs. For så er det ikke kun noget du ved, men også noget du har delt med andre.
Det er nemlig sådan at man kan føle en smule lettelse, når man deler noget som er svært med andre mennesker.
Lærer og censor
Selvom det nemt kan føles som om at lærer og censor er din værste fjende i dette øjeblik, fordi det netop er dem som skal vurdere din bedrift til en eksamen, så er det meget vigtigt at du husker dig selv på at det kun er dine følelser som giver dig den oplevelse.
Følelser er ikke altid intelligente og har derfor ikke altid ret, og det er dig som kan tage kontrollen og fortælle dine følelser hvordan sandheden er.
Du skal nemlig være klar over at din lærer og censor kun er interesseret i at du klarer dig så godt som muligt. De ønsker ikke at du fejler og de bliver også ærgerlig på dine vegne, og synes at det er brand ærgerligt hvis de oplever at du fejler på grund af nervøsitet.
Related Posts
Sådan kan du holde styr på din eksamensangst
Før din eksamen i dagene op til Perioden op til din eksamen kan føles...
Erfaring med individuel terapi
Jeg tænker, at jeg tænker Jeg ligger i min seng og bliver opmærksom på, at...
Det sker i hjernen ved eksamensangst
For nogle starter det med nervøsitet, andre mærker hjertet banker, nogle...